Dette interview er et godt eksempel på hvor grotesk udstødelsesreglen fungerer i familier der er Jehovas Vidner. Christoffer og Victor vokser op i en familie hvor far og mor er Jehovas Vidner der får fire børn. Alle fire bliver opdraget i "Jehovas tugt og formaning". Christoffer lader sig døbe som 15-årig og bliver få år senere gift og bliver menighedstjener. I modsætning til sin storebror, finder Victor efter grundig undersøgelse allerede som 15-årig ud af, at han bestemt ikke vil døbes. Tværtimod er han yderst kritisk overfor Vagttårnsorganisationen og finder adskillige ting frem i sin grundige research som gør at han tydeligt kan se at der ikke er meget "sandhed" i Sandheden. Denne kritiske indfaldsvinkel finder Christoffer først frem da han bliver i midten af tyverne og opdager at Jehovas Vidner tager fejl på en masse punkter. Efter en længere kamp, ikke mindst følelsesmæssigt, beslutter han sig derfor for at træde helt ud af Jehovas Vidner og skabe sig et nyt liv. Situationen er derfor i dag, at forældrene sagtens kan hygge sig og være sammen med Victor så ofte han har lyst til at se dem. Men Christoffer er derimod fuldstændigt afskåret fra at se hans forældre - fordi han lod sig døbe og "dedikerede hele sit liv til Jehova" som 15-årig. Et stort barn hvor frontallapperne først er vokset sammen langt inde i tyverne. Jeg har mødt begge brødre flere gange og synes de er nogle fantastiske unge mennesker og jeg kan til stadighed overraskes over hvor vanvittigt det er, hvordan en amerikansk sekt med ledelse i New York, kan kontrollere følelserne hos voksne mennesker så meget, at de kan finde på at skære alle bånd fra til dem af deres børn der engang har ladet sig døbe som teenagere, og nu vil forlade organisationen. Deres eneste fejl er, at de nu er blevet klogere og ønsker at leve deres eget liv, og ikke deres forældres religion som de er blevet opdraget med at tro er "Sandheden". De er begge to meget søde, sjove, kærlige, kloge og objektive med masser af humor og uden had (enhver svigermors drøm). Alligeve vil forældrene ikke se det ene barn der er trådt ud. De går glip af at se et fantastisk menneske, siger jeg bare. Kærlighed og respekt til Christoffer som trods alt er den voksne her, og kan forklare stille og roligt hvordan han føler, uden nogen som helst had eller vrede rettet mod sine forældre. Det mest overraskende er, at Victor nok er det barn i familien som er mest kritisk overfor Vagttårnsorganisationen og han holder sig heller ikke tilbage fra at fortælle sine forældre ærligt og åbent om hvorfor han er kommet frem til den slutning. Så derfor snakker de ikke religion når de er sammen. Men fordi Victor ikke er døbt, må forældrene godt se ham. Men de nægter at se Christoffer, medmindre han "vender tilbage til Jehova"..... Der er INTET i den Vagttårnslogik som giver mening. Det Styrende Råd smadrer årligt tusindvis af familier med deres udstødelsesregler og Christoffer og Victors historie er bare ét ud af mange der udstiller vanvidet. Lyt til denne podcast og bliv klogere på hvad der foregår bag den pæne facade.

Ask this episode

“What did the council decide on item 42?” — answered with the speaker and the moment.

Transcript

Related