I 2014 deltog jeg i en lille radiodokumentar på P1 der hed "Ingen vej tilbage". Det var fem år før jeg stod frem som X-Jehovas Vidne. Jeg var meget i tvivl om jeg skulle offentliggøre denne del af min historie, mest af hensyn til min kæreste. Men jeg gik med til det da min historie måske kunne hjælpe andre til at tænke sig godt og grundigt om før de tog en lignende beslutning der har konsekvenser for resten af livet. Men ellers gik jeg meget stille med dørene om dette program i min omgangskreds og stod kun frem med mit fornavn.Men nu er jeg HELT ude og har intet at skjule mere, og selvom nogle af jer måske har hørt mig fortælle om denne del af min historie før (i podcasten med Morten Jeppesen), så får I den her igen. Jeg lyder meget sløv og træt i dokumentaren, men det skyldtes at jeg var hårdt ramt af influenza da journalisten kom forbi.Jeg beklager den lidt dårlige lydoptagelse som er foretaget med en mobiltelefon mod højttaleren. Programmet findes desværre ikke længere i DR's arkiv. Jeg har også klippet lidt i programmet pga. knas og klik i lydfilen og derfor hører man ikke så meget af Mansours historie. Men Mansour har været inde i et kriminelt miljø hvor han også den dag i dag skal leve med konsekvenserne af hans handlinger. Det er vores historier som dokumentaren er bygget op omkring.

Ask this episode

“What did the council decide on item 42?” — answered with the speaker and the moment.

Transcript

Related