I 1954 sprængtes den kraftigste atombombe nogensinde i atmosfæren. Bomben var en brintbombe kaldet Castle Bravo. Testsprængningen skete på atollen Bikini på Marshalløerne. Radioaktivt støv spredte sig i en radius på 18.000 kvadratkilometer og faldt ned som hvid sne over indbyggerne på naboøerne. Seniorforsker Rens van Munster forsker i de lokale effekter af de mange atomprøvesprængninger, USA foretog på Marshalløerne under Den Kolde Krig. I denne podcast fortæller han om, hvordan befolkningen i dag lever med eftervirkningerne af at bo i en radioaktiv ruin. Han forklarer også, hvordan forskning i spredning af radioaktivt støv fra atombomber gav os en forståelse af jorden som et sammenhængende system, hvor lokale handlinger kan have globale konsekvenser. Dermed var våbenkapløbet og atomprøvesprængninger under Den Kolde Krig med til at starte på den tidsalder, vi lever i i dag. Nemlig den antropocæne tidsalder, hvor mennesket er den primære naturkraft, der former kloden. Klippet i starten af podcasten er fra en atomprøvesprængning på Bikini i 1946. Klippet har vi lånt fra Washington Post Vi har desuden lånt klip fra Pacific Tourism Organisation Medvirkende: Seniorforsker Rens van Munster Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse Klip: Anne Blaabjerg og Marie Barse

Ask this episode

“What did the council decide on item 42?” — answered with the speaker and the moment.

Transcript

Related